Som alle nok har hørt, er området i denne tid desværre hærget af en del indbrud, og forsøg på indbrud.
En grundejer i Sindallund har taget initiativ til at lave en Facebook-side, som hedder Sindallund Nabohjælp.
Vi vil gerne opfordre til, at man bliver medlem af denne gruppe og gerne dele, hvis man er så uheldig at have haft ubudne gæster, eller hvis man
ser mystiske personer og biler i kvarteret. Man må også gerne skrive/ringe til undertegnede, og så vil jeg maile rundt og lægge det på Facebook.
Vi har i bestyrelsen besluttet at købe 6 nabohjælps-skilte med standere til området. De vil hurtigst muligt blive bestilt og sat op.
Bemærk at man kan bestille labels inde på https://nabohjælp.dk/ til påsætning på ruder og døre.
Aftal evt. på de enkelte stikveje, hvordan I bedst kan hjælpe hinanden.
Vi har haft kontakt til en politiassistent fra Nordjyllands Politi’s lokale forebyggelsescenter.
Han vil meget gerne komme og besøge os. Det kunne være til vores generalforsamling i
marts eller måske meget snart?
Vi har ved en tilfældighed fået oplyst, at der er kommet et nyt vinterregulativ for Fr.havn Kommune,
nærmere bestemt gældende fra oktober 2015.
Det betyder, at Kommunen salter og rydder sne på mange af de fortove, som tidligere ifølge Grundejerforeningens vedtægter
og deklaration har været underlagt den grundejer, hvis areal grænsede op til fortovet.
Måske I allerede har bemærket dette?
Hovedreglen ifølge vinterregulativet er, at har man udgang/udkørsel til et fortov, så har man også pligten til at sørge for
snerydning og glatførebekæmpelse på fortovet. Et “hul” i hækken ud til et fortov er nok.
Vi har fået vedhæftede kort tilsendt fra Park og Vej, hvor den rødbrune farve indikerer, hvor Kommunen rydder i dag.
Som I kan se af mail fra Fr.havn Kommune, tages der forbehold for ændringer på tegningen.
Vi vil til enhver tid henvise til Frederikshavns Kommunes hjemmeside, under: By, Miljø, Trafik, og “Her rydder vi sne”.
Man kan finde kortet på følgende link, hvor man kan søge på sin adresse. Bemærk at der på dette kort er markeret med lilla:
Er I i tvivl, eller har spørgsmål, så kontakt:
Park & Vej
Knivholtvej 15
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 45 50 00
Vi får en del forespørgsler på, hvordan reglerne er for opsætning af solcelleanlæg i Sindallund.
En af grundejerne har haft kontakt til Center for Teknik og Miljø, som har svaret tilbage, at ejendommene
i området er omfattet af fællesplan nr. 45, hvori der ikke er optaget specifikke bestemmelser omkring solcelleanlæg.
Opsætning af solcelleanlæg i plan med tagfladen på enfamiliehuse kræver ikke byggetilladelse, hvorfor man
umiddelbart kan opsætte sådanne paneler. Grundejerne har selv pligt til at overholde lokalplanen i øvrigt
og skal i den forbindelse være opmærksomme på, at planen i §6.1 stiller krav om at tage skal fremtræde
i sort, gråt, i tegltage eller andet godkendt materiale i teglfarver. Dette omfatter også solcellepanelerne,
når de sættes op som en del af tagfladen.
Har man brug for flere oplysninger, vil vi opfordre til at tage kontakt til Center for Teknik og Miljø, nærmere bestemt
Christian Aarup, tlf.nr. 98 45 6335, mail: chaa@frederikshavn.dk
Man er selvfølgelig også velkommen til at kontakte grundejerforeningens bestyrelse.
Til en grundejerfest fik vi et spændende foredrag om de forskellige bunkers, der ligger i vores område.
Vi har fået lidt mere materiale om dem, som du kan læse ved at klikke på linket herunder.